Texas Longhorn Steer Riding

Hvorfor skal livet være så kedeligt? Prøv noget nyt!

Lige siden vi for mange år siden påbegyndte vores årlige ture til USA, har vi også forelsket os i kulturen omkring Texas Lonehorns og deres mange anvendelses muligheder.

På turen i 2003, prøvede vi for første gang at ride ned gennem hovedgaden i Fort Worth Stockyards, på en Longhorn stud. Det kunne man godt “snige sig til” dengang, men idag kan turisterne kun få lov at få taget et billede, imens studene står bundet og man kravler op fra en trappestige.

Lige siden, har vi haft en lille drøm om at “Bygge vores eget ridedyr”. Og det er vi nu startet op på. (Følg dette lille projekt længere nede, på denne side)

I Texas er der lige nu en “Hot-Trend” igang omkring Texas Longhorns, nemlig “Steer Riding”. Altså, – ridning på stude!

Der bliver helt naturligt en overproduktion af tyre i al kvægavl. Men for Texas Lonehorns vedkommende har man nu en helt exceptionel ny chance for at opleve netop denne kvægraces helt fantastiske temperament. Hvis man kastrerer de tyre man ikke skal bruge i avlen, så får man en stud. Disse dyr har to meget specielle egenskaber. Dels vokser deres horn næsten hele livet. Og dels får disse stude et helt fantastisk roligt og omgængelig temperament. Så det nye hit består altså i al sin enkelhed i at anvende disse flotte stude som ride dyr.


Jeg selv er lige nu igang med en af ung-studene, HOLY MOLY, som jeg træner som mit kommende ride dyr. Det er vildt fascinerende, når man hele sit liv har trænet og til redet heste i massevis. Princippet er meget lig de ting man foretager sig med hestene, – bare MEGET langsommere. VILDT SJOVT.


Vi har i øjeblikket et par flotte ung-stude, som måske kunne friste dig til at være med på denne ide. Kom og se alle vores dyr og lad os få en go’ snak om Texas Longhorns. Ring blot i forvejen på: 23334006.